Grundlægger, CEO, hovedudvikler
Anders er uddannet som både datalog (B.Sc.) og fagfilosof (cand.mag.). Han har mangeårig erfaring som udvikler af forskelligartede it-løsninger, både som ansat i mediebranchen, på webbureau og som selvstændig konsulent. Anders har interesseret sig for astrologi siden 2009 og har taget flere astrologiske uddannelser. Han er optaget af, hvordan de tekniske og filosofiske aspekter mødes og spiller sammen i astrologien. Han er grundlægger, indehaver og hovedudvikler på Astropilot, hvor han både står for softwareudvikling samt den daglige drift og ledelse.
Grafisk designer
Susanne er uddannet grafisk designer fra Danmarks Designskole i København. Hun har mange års erfaring i udvikling af digitale designløsninger og har både arbejdet på tegnestue og som selvstændig. Hun er desuden både sygeplejerske og psykoterapeut, og hun har et indgående kendskab til og interesse for astrologi. Hun er optaget af at forstå de menneskelige dybder, og hvordan det visuelle og symbolske spiller sammen med psyken. Hos Astropilot står hun bl.a. bag design på horoskopcirklen samt det omfattende sæt af astrologiske symboler.
Astrolog
Tinna er diplomastrolog (D.F.Astrol.S) fra det prestigefyldte Faculty of Astrological Studies i London. Hun driver (sammen med Henrik) virksomheden Bisbo Advisory, som tilbyder konsultationer, undervisning og workshops i astrologi til både astrologer, private og virksomheder. Hun er desuden uddannet skibsfører og har sejlet for Mærsk i mange år. Hun brænder for at arbejde med mennesker, og hun mener, at astrologien er et uovertruffent værktøj til at analysere mennesker i alle sammenhænge. Desuden har hun en særlig interesse for at arbejde med historiske begivenheder i et astrologisk perspektiv. Hos Astropilot er Tinna tester, ideudvikler og astrologisk fagspecialist.
Astrolog
Henrik er diplomastrolog (D.F.Astrol.S) fra det prestigefyldte Faculty of Astrological Studies i London. Han driver (sammen med Tinna) virksomheden Bisbo Advisory, som tilbyder konsultationer, undervisning og workshops i astrologi til både astrologer, private og virksomheder. Henrik er desuden uddannet skibsfører, og har sejlet for blandt andet Mærsk i mange år. Derudover har han bestridt ledende stillinger i shipping-branchen med de sidste mange år i HR-funktioner, hvor personlighedsanalyser har spillet en stor rolle. Han brænder for at afdække det enkelte menneskes drømme, potentialer og skyggesider, og han mener, at ingen af de gængse personlighedsanalyser kan måle sig med et horoskop. Hos Astropilot er Henrik tester, ideudvikler og astrologisk fagspecialist.
Astrolog
Micho er uddannet som astrolog hos internationale kapaciteter som bl.a. Noel Tyl, Kathy Rose og Chris Brennan, samt i Danmark på Astrologisk Akademi. Han beskæftiger sig med forskellige astrologiske retninger, som f.eks. hellenistisk, psykologisk, esoterisk samt evolutionær astrologi. Han driver en astrologisk praksis, hvori han tilbyder konsultationer, undervisning og kursusforløb, og han udgiver en podcast. Han har desuden en baggrund i arbejde med børn og musik. Micho er passioneret omkring hele tiden at opdatere sin viden og forståelse af astrologi, og han ser astrologi som et utroligt effektivt værktøj og en fantastisk måde at hjælpe andre mennesker på. Hos Astropilot er Micho tester, ideudvikler og astrologisk fagspecialist.